Baggrunden bag mentorforløbet – og hvem du møder, når du tager kontakt.

Jeg hedder Anders Holbek, og jeg kommer fra byggebranchen, hvor jeg i over 10 år har arbejdet med projektledelse, budgetter, tidsplaner og ansvar for både kunder og håndværkere. Men det, der driver mig mest i dag, er mennesker – især de unge og dem, der står omkring dem.
Udover min faglige baggrund har jeg mange års erfaring som frivillig i kirke- og foreningsliv. Her har jeg set, hvordan god ledelse kan løfte mennesker – og hvordan dårlig ledelse, manipulation og tavshed kan knække arbejdsglæden og selvværdet. Den erfaring tager jeg med ind i mit arbejde som mentor.
Jeg er ikke psykolog, og jeg lover ingen hurtige løsninger. Til gengæld lover jeg ærlighed, nærvær og respekt. Jeg ved, hvordan det føles, når systemer svigter, når man bliver misforstået, og når man prøver at holde sammen på både arbejde, familie og sig selv.
Unge fra ca. 16 år og op, der har brug for en at tale med – uden at blive dømt. En der tager dig alvorligt.
Forældre, der gerne vil støtte deres børn bedre, men ikke altid ved, hvordan man griber det an.
Ledere og virksomheder, der vil arbejde mere jordnært og ordentligt med de mennesker, de har ansvar for.
Skoler og institutioner, der ønsker et supplerende perspektiv til arbejdet med trivsel og livsmestring.
I vores samtaler arbejder vi jordnært og konkret. Eksempler på emner: